WindEnergy Hamborg: Fire dage i genanvendelsens tegn
Nyhed, 30. september 2024
WindEnergy Hamborg – en af de store messer for vind-industrien er netop overstået med ikke mindre end 43.000 deltagende fra 100 lande og 1600 udstillere.
Hvor de fleste udstillere havde flotte oprejste møller og ny teknologi i fokus, stak stand nr. 329 ud fra mængden. Her var vindmøllen på vej mod jorden i en sky af støv og den tiltrak sig en del opmærksomhed blandt deltagerne på messen.
”Rigtig mange af dem, der kom forbi, blev fascineret af vores billede af den væltende vindmølle. Mange har måske overvejet, hvad der sker med møllerne, når de skal pilles ned, men ikke tænkt på, at der rent faktisk er nogen, der arbejder med det her og ved rigtig meget om det,” fortæller Bo Østergaard, der er Project Manager for Wind og Trafo i HJHansen Recycling og forsætter:
”De fleste spurgte ind til, hvordan vi gør helt konkret, når vindmøllerne skal brydes ned og også, hvordan og hvor meget, der kan genanvendes. Det var en meget givende messe for os. Både fordi vi her kan gøre opmærksom på, hvor vigtig en del end-of-life er, når man taler om vind-branchen, men selvfølgelig også fordi vi vil ud at fortælle folk om, at vi er eksperter på det her område.”
Udover Bo var HJHansen Recycling Group stærk repræsenteret af Allan Dahl, Tilbudschef for Nedbrydning og Jesper T. Pedersen, Kommerciel Forretningsudvikling.
”Nu ser vi frem til at følge op på de mange nye kontakter og aftaler, vi har fået og håber selvfølgelig, at samtalen om genanvendelse i vind-branchen langt fra er forbi” siger Bo Østergaard.
…vil du vide mere om, hvordan HJHansen Wind Decom kan hjælpe med nedbrydning og genanvendelse af vindmøller, så læs mere HER
Contact us – E-mail or call
With our extensive know-how, HJHansen can advise you and your company on the best solutions. Contact us and we will give you a tailored offer through a close dialogue.