Pb
Bly
Bly har atomtegn Pb.
Bly er et giftigt metal, som kan skade nerveforbindelserne (især hos småbørn) og forårsage blod- og hjernelidelser. Derfor skal bly håndteres med omtanke – også når det skal skrottes og genvindes.
Bly er et blødt tungmetal, der egner sig til fremstilling af bøjelige rør og plader, og er derfor anvendeligt til afløbsrør, vandlåse samt beklædning af elkabler, men er nu i hovedsagen afløst af plast. På grund af den høje densitet kan det benyttes til hagl. Blyplader anvendes til tagdækning, i dag fortrinsvis på gamle, blytækte kirker.
Nemt at bearbejde
Bly er blevet brugt igennem tusindvis af år, fordi det er så udbredt, nemt at udvinde og nemt at bearbejde. Romerne brugte bly til at lave vandrør, hvilket måske var en af grundene til Romerrigets undergang.
Bly i form af metal forekommer i naturen, men det er meget sjældent. Man finder normalt bly i zink-, sølv- og kobbermalm, hvilket man så udvinder.
Genanvendelse
Genanvendelse af bly er særdeles effektiv og miljømæssigt fordelagtig. Bly kan genanvendes uden at miste sine egenskaber. Genanvendelse af bly reducerer CO2-udledningerne betydeligt og sparer energi i forhold til primær produktion.* I Europa kommer en stor del af bly til nye batterier fra genanvendte materialer, og EU har strenge regler for håndtering og genvinding af blyholdige produkter.
Miljømæssige fordele
Brugen af blyskrot i stedet for nyudvundet bly sparer op til 85% af den energi, der kræves til primær produktion. Det reducerer også miljøbelastningen markant ved at minimere minedrift og forarbejdning af nyt bly.*
Eksempler på bly fra dagligdagen:
- Taginddækninger
- Rør
- Blybalanceklodser
- Skydebanebly
- Bly-batterier fra biler
Kontakt os – Ring eller mail
Med vores omfattende ekspertise kan HJHansen rådgive dig og dit firma om de bedste løsninger. Kontakt os, og vi vil give dig et skræddersyet tilbud gennem tæt dialog.