Fakta om HJHansen
HJHansen er grundlagt i 1829 og er familieejet med Jens Hempel-Hansen ved roret
HJHansen koncernen består i dag af to divisioner – HJHansen Vin og HJHansen Recycling.
Det er for mange mennesker en overraskende kombination. HJHansen er startet ud som en købmandsgård, og købmandskabet har fået lov til at udfolde sig og udvikle sig i to vidt forskellige retninger – købmandskabet danner grundlag for begge divisioner.
Hertil kan tilføjes en kultur, der er gennemsyret af ønsket om troværdighed, ordentlighed og høj kvalitet.
Koncernen beskæftiger mere end 250 medarbejdere.
Den 20. oktober 2024 markerede H.J. Hansen Koncernen sit 195-års jubilæum.
I næsten to århundreder har vi været en del af både vinhandel og skrotbranchen – to verdener, der måske virker vidt forskellige, men som har været en vigtig del af vores historie og udvikling. Se videoen herunder, hvor vi fortæller om vores rejse, og hvordan vin og skrot egentlig hænger sammen.
Følgende selskaber indgår i HJHansen Recycling division:
HJHansen Recycling A/S – Jern, metal, beton, nedbrydning
HJHansen Skive A/S – Kabler og transformatorer
HJHansen Sverige AB – Jern og metal
Skrotspecialisten A/S – handel med private
Bildemontering A/S – Miljøbehandling af biler
HJHansen Shanghai – Salg af råvarer i Fjernøsten
HJHansen er én af Nordens største genvindingsvirksomheder
Vores shredderanlæg står for mere end halvdelen af den shredderkapacitet, der findes i Danmark; Shredderen i Odense behandler ca. 150 ton i timen. Vores raffineringsanlæg sorterer op til 400 tons metalaffald om dagen.
Vi har mere end hundrede års erfaring inden for genvinding og vi har stort fokus på at styrke og udvikle vores viden omkring de enkelte produkters sammensætning og deres afsætning på det internationale marked.
Den årlige omsætning i HJHansen Genvindingsdivision ligger på ca. 1,5 mia. DKK.
Globalt salg
Ca. 98% af vores produkter sælges til eksport – Vi har kontorer i Kina og agenter i Tyrkiet og Spanien og vi har kunder i stort set hele verden og mange af dem har vi handlet med igennem årtier.
Vi følger løbende London Metal Exchange og de internationale finans- og råvaremarkeder.
Vi har langstrakte relationer baseret på troværdighed, ordentlighed og høj kvalitet – det er med til at sikre stabile afsætningsmuligheder og fordelagtige priser.
Deep sea koncept
Med vores placering på Lindø Port of Odense kan vi udskibe jernskrot til hele verden. Vi udskiber løbende laster med jernskrot på 25.000-35.000 ton.
I filmen her kan du se, de store stakke af jernskrot og hvordan de bliver lastet på et skib.
Se vores nyeste video
Synes du at genvinding, nedbrydning og miljø er spændende, så følg HJHansen Recycling Group på vores Vimeo-kanal.
Vi filmer løbende nogle af vores mange spændende aktiviteter og projekter, så indimellem kan du få et kig ind i genvindingens verden.
Gå direkte til vores kanal her.