Approved Buyer System

Vi vil gerne være visionære. Derfor stræber vi konstant efter at sætte markedsstandarden for gennemsigtighed, ansvarlighed og cirkulær økonomi. For at opnå det, har vi opbygget databasen Approved Buyer System, forkortet ABS, hvor vi indsamler data fra vores kunder på relevant miljøgodkendelse, og struktureret arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Mere præcist beder vi vores kunder fremvise, at de er:

  • Certificeret inden for ledelse: ISO 9001 eller lignende
  • Certificeret inden for miljø: ISO 14001 eller lignede
  • Certificeret inden for arbejdsmiljø: ISO 45001 eller lignende
  • Og at de har ’license to operate’ i henhold til den nationale og regionale lovgivning, de er underlagt.

Vi bestræber os på at besøge vores forretningspartnere i EU hvert år, hvor vi gennemgår områderne i vores Code of Conduct, samt gennemgår deres certificeringer og godkendelser. Kunder uden for EU ønsker vi at besøge minimum hvert andet år.

ABS er opstartet i 2022, og vi er startet ud med at indhente data fra vores kunder i EU, og vi vil udbrede arbejdet til vores samhandelspartnere uden for EU i løbet af det kommende år.

ISO 45001:2018 iht arbejdsmiljø. Billede af tre smede iført arbejdstøj.
ISO 14001:2015 iht miljø. Billede fra Lindø af HJHansens skib der er ved at blive læsset med jern og metaller til genanvendelse.
ISO 9001:2015 iht. kvalitet. Billede af mand i arbejdstøj og sikkerhedshjelm, der kvalitetssikrer.

Efter et år med Approved Buyer System er vi tæt på at være i mål med alle datapunkter for vores europæiske samarbejdspartnere.

De kunder, som vi ikke har en underskrevet Code of Conduct fra, overholder på forhånd datapunkterne grundet national lovgivning eller andet regelsæt. Vores Approved Buyer System er dynamisk, da den skal kunne rettes til efter gældende standarder. Derfor har vi i år opdateret den Code of Conduct for Samhandelspartnere, som de skal underskrive, så den nu følger en internationalt anerkendt auditeringsguide/vejledning.

Samtidig er vi nødt til løbende at se ind i de problemstillinger, som vores samhandelspartnere står i. Vi agerer i et meget fluktuerende marked, og derfor er det naivt at tro, at der ikke er en udvikling i tilstand fra år til år. Netop derfor, er vi nødt til at lave jævnlige besøg og have tætte dialoger.

Vi har igangsat et pilotprojekt med en tredjeparts auditør, som inden udgangen af kalenderåret 2023 skal varetage audits hos kunder i Pakistan. Efter dette evaluerer vi på processen.

Ditte Leu Johannesen

Kommerciel direktør, HJHansen Recycling Group

Kontakt os – Ring eller mail

Med vores omfattende ekspertise kan HJHansen rådgive dig og dit firma om de bedste løsninger. Kontakt os, og vi vil give dig et skræddersyet tilbud gennem tæt dialog.

 

 

    Lad os tage kontakt

    Indskriv denne kode: captcha
    Jeg har læst betingelserne