Komposit materiale

H.J. Hansen sørger også for jeres komposit materiale

Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer, som hver for sig ikke altid egner sig til konstruktionsformål, men som i kombination resulterer i et materiale med høj styrke og stivhed.

Industrien har gennem tiden udviklet basismaterialer i mange sammenhænge og konstruktioner. Derfor er kompositmaterialer blevet mere populære i de seneste årtier, med en stigende mængde materialer, biprodukter og udfasede emner, der skal recirkuleres efter endt brug.

Der bliver i dag anvendt komposit-materialer til stadigt flere formål, men nogle af kategorierne er fra vindmøller, skibe/både, byggematerialer og tanke samt containere.

H.J.Hansen har gennem en årrække engageret sig stærkt i at finde svar på udfordringen. I samarbejde med større virksomheder i industrien er vi kommet frem til løsninger, som gør besværligt affald til nyttig og genanvendelig ressource. 

Det store engagement i udviklingsarbejdet er naturligt for H.J.Hansen og er udtryk for den filosofi og de holdninger, der præger alle virksomhedens forretningsområder.